Hvad er psykologisk tryghed, og hvorfor er det vigtigt?

Psykologisk tryghed er et begreb, der har oplevet en genopblomstring de seneste år – blandt andet fordi det er blevet mere relevant for, hvordan vores arbejdsopgaver ser ud i dag. Mere komplekse problemstillinger kræver nemlig et stærkt samarbejde på tværs af grænser (faglige, organisationsmæssige m.m.) og plads til at afprøve nye ideer og lære af sine fejl.

 

Sådan definerer Amy Edmondson psykologisk tryghed

Op gennem 1960’erne blev psykologisk tryghed udfoldet af forskellige forskere, som Edgar H. Schein og Warren G. Bennis. Disse perspektiver blev senere udviklet af blandt andre Harvard-professor Amy C. Edmondson. I 1999 definerede hun begrebet psykologisk tryghed som en overbevisning om, at man – i et team – ikke vil blive straffet eller ydmyget for at komme med ideer og spørgsmål eller lufte bekymringer og begå fejl, og at teamets medlemmer som følge af dette føler sig sikre til at tage chancer. Ifølge Edmondson er psykologisk tryghed en egenskab, man finder i en gruppe, og som skabes i fællesskab.

 

Op gennem 1960’erne blev psykologisk tryghed udfoldet af forskellige forskere, som Edgar H. Schein og Warren G. Bennis. Disse perspektiver blev senere udviklet af blandt andre Harvard-professor Amy C. Edmondson. I 1999 definerede hun begrebet psykologisk tryghed som en overbevisning om, at man – i et team – ikke vil blive straffet eller ydmyget for at komme med ideer og spørgsmål eller lufte bekymringer og begå fejl, og at teamets medlemmer som følge af dette føler sig sikre til at tage chancer. Ifølge Edmondson er psykologisk tryghed en egenskab, man finder i en gruppe, og som skabes i fællesskab.

 

Edmondson anses som en pioner inden for forskningen i psykologisk tryghed, og hendes omfattende arbejde viser, at psykologisk tryghed er altafgørende for – om end ikke alene om at påvirke – flere aspekter i en gruppe, uanset om der er tale om børn, unge eller voksne. Det er blandt andet disse aspekter, der påvirkes positivt i en psykologisk tryg kultur:

 

  • Det gode og virkningsfulde samarbejde
  • Trivsel og frafald
  • Jobtilfredshed
  • Bedre og hurtigere innovation
  • Hurtig opdagelse af fejl og handling på dem
  • Bedre løsninger og resultater
  • Lavere sygefravær.

Der er altså god grund til at være bevidst om, hvordan man skaber og opretholder en psykologisk tryg kultur i sin organisation, sit team eller sit klasseværelse.

 

Hvis du er interesseret i at vide mere om Amy Edmonsons forskning, kan du finde de danske oversættelser af hendes to nyeste bøger længere nede på siden.

 

Hvordan skaber man psykologisk tryghed?

Som leder af en gruppe er der en række konkrete tiltag, du kan implementere for at begynde udviklingen af en psykologisk tryg kultur. Du kan:

 

  • Sørge for deltagelsesmuligheder for alle til møder, hvor der skal diskuteres svære temaer, for at invitere alle med ind i beslutningsprocessen.
  • Give alle uafbrudt taletid i et antal minutter (og gerne med mulighed for forberedelse) for at opmuntre alle til at bidrage med deres perspektiv – det kan også aktivere dem, der normalt er mere tilbageholdende til møder og i plenum.
  • Reagere konstruktivt og være nysgerrig og undersøgende frem for konkluderende over for de perspektiver, der bliver fremlagt – fasthold et lærende mindset. Det er desuden lettere for alle at give udtryk for deres egentlige holdning til emnet, hvis du som leder venter med at give udtryk for din.

Det sidste punkt er en tilgang, der også kan anvendes kollegaer imellem, for psykologisk tryghed er noget, vi alle bidrager til i en gruppe.

 

Kompetenceudvikling i psykologisk tryghed i pædagogisk praksis

Bliv pædagogisk procesfacilitator

Uddannelsen til pædagogisk procesfacilitator klæder dig på til at lede og facilitere processer, der styrker læringsmiljøer, samarbejde og faglig udvikling – med udgangspunkt i nyeste viden og praksis. På modul 3 tager vi fat på psykologisk tryghed og facilitering "tæt på". Her bliver der blandt andet arbejdet med fundamentet for psykologisk tryghed og at betragte fejl som læring og greb til at bidrage til at skabe psykologisk tryghed i egen organisation. Læs mere

 

Pædagogisk ledelse tæt på praksis

På denne uddannelse lærer du som leder eller vejleder at lede og kvalificere de samar­bejdsrum, fx møder, observationer og sparringer, du har med dine kolleger og medarbejdere. Du får gennem fælles træningsbaner og erfaringsudveksling med ligesindede konkrete redskaber til at komme tæt på den pædagogiske praksis. Vi sætter jeres praksis i centrum og kobler det med nyeste viden og forskning på området. Læs mere

 

Bliv vejleder i mellemformer

Lær, hvordan du i lokal kontekst kan udvikle og etablere mellemformer og deltagelsesmuligheder, hvor I anvender viden og greb til en fællesskabende pædagogik til gavn for en mangfoldig elevgruppe. Du får blandt andet den nyeste viden om mellemformer, blik for de organisatoriske forudsætninger for mellemformsarbejde, og du bliver skarp på at vejlede i at etablere og understøtte mellemformer, skabe deltagelsesmuligheder og fællesskaber for flere hos jer. Læs mere

 

Ledelse af frihed og medindflydelse i pædagogisk praksis

På denne uddannelse får du som leder metoder, værktøjer og processer til at blive en endnu mere faciliterende og lydhør leder, så du kan lede på og til frihed på bedste vis. Gennem uddannelsen sætter vi forskellige erfaringer og perspektiver på frihedsbegrebet i spil, og du får konkrete indspark med hjem til jeres dialoger – og konkrete værktøjer til, hvordan frihed kan udspille sig i jeres pædagogiske praksis. Læs mere

 

 

Bøger om psykologisk tryghed

På Dafolo Forlag har vi udgivet en håndfuld af de mest essentielle bøger, der kan hjælpe dig i gang med at styrke den psykologiske tryghed på arbejdspladsen.

 

Den rigtige slags forkert – Psykologisk tryghed og teorien om at fejle på den gode måde

Amy Edmondsons bøger er et godt sted at starte, hvis du vil have et bredt og internationalt anerkendt perspektiv. Hendes nyeste bog, Den rigtige slags forkert (The Right Kind of Wrong, 2023), undersøger vigtigheden af at lære at fejle på den gode måde for at skabe innovation, og hvordan muligheden for dette er baseret på en psykologisk tryg kultur. Edmondson henvender sig ikke kun til virksomheder, men til alle os fejlbarlige mennesker, der har brug for et nyt perspektiv på dét at fejle.

 

Perspektiver på psykologisk tryghed

Er du på jagt efter litteratur, der mere målrettet beskæftiger sig med psykologisk tryghed i arbejdslivet, kan du se nærmere på antologien Perspektiver på psykologisk tryghed (2023). Her er der for første gang samlet erfaringer med psykologisk tryghed i danske organisationer, med udgangspunkt i forskningsbaseret og -informeret viden om begrebet psykologisk tryghed.

 

Co-teaching og psykologisk tryghed

For dig, der er mere specifikt interesseret i psykologisk tryghed i forbindelse med skoleudvikling, giver Micki Sonne Kaa Sunesens bog, Co-teaching og psykologisk tryghed (2023), en praksisnær introduktion til, hvordan psykologisk tryghed kan bruges i forbindelse med implementeringen af co-teaching.

 

Samtalekort, plakater og bogpakke om psykologisk tryghed

Hvis du gerne vil have helt konkrete værktøjer til at fremme den psykologiske tryghed i din organisation eller gruppe, tilbyder vi desuden refleksionskort, plakater og bogpakke, der giver et godt udgangspunkt for samtalen mellem medarbejdere om en psykologisk tryg kultur – for psykologisk tryghed er noget, vi alle er med til at skabe.